mandag den 28. april 2014

Intarsia -Teknik

Intarsia er betegnelsen på udsmykning lavet som en mosaik, oftest af små stykker af forskelligtfarvet træ, der er indlagt i en overflade, så der dannes mønstre eller billeder på vægpaneler, møbler osv. Intarsia var især populært under renæssancen. Ud over træ kan der også anvendes marmor, metaller,elfenbentakperlemor og andre materialer.
I sin simpleste form laves intarsia med en dekupørsav, og følgende fremgangsmåde kan bruges allerede i skolens sløjdundervisning: Læg to tynde finérstykker af forskellig farve oven på hinanden og udsav en figur gennem begge lag. Figuren af den ene farve finér limes sammen med baggrunden af den anden farve finér på en overflade, f.eks. et æskelåg. Tilbage bliver det omvendte billede, som kan bruges til endnu en æske. Der bliver en smule savspor, der skal dækkes, og det gøres med en blanding af lim og savsmuld fra udsavningen. Begynd med meget enkle figurer.
Intarsia er et italiensk ord afledt af stednavnet Tharsia i Asien, hvor teknikken stammer fra. Den er beslægtet med intaglio (reliefskåret sten). Somsynonym til intarsia bruges undertiden marketeri eller marqueterie, som er den franske betegnelse for indlagte snedkerarbejder, og det kaldes ogsådekupørarbejde efter fransk découpeur afledt af découper = at udskære.
http://da.wikipedia.org/wiki/Intarsia







Ingen kommentarer:

Send en kommentar