onsdag den 22. april 2015

Modulafslutning 2. modul

Lad mobilen hvile - Modulafslutning 2. modul

Som modulafslutning skal vi løbende dokumentere en digital porefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesserne, teknikkerne samt produktet. Refleksioner med inddragelse af relevant teori i f.h.t. arbejdet med modulets fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres ligeledes. Ydermere skal vi planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold og gennemføre dele heraf på holdet. Her vil vi vise intro opstarten af forløbet, se to film i denne forbindelse og indgå i en fælles diskussion. Herunder udarbejdes der også et undervisningsmateriale, som præsenteres på den digitale portfolio. Jeg har udarbejdet modulafslutningen i samarbejde med Peggy og Rikke.

Valg af emne og kobling til den materielle kultur
I takt med den digitale udvikling, bruger vi flere og flere timer på at være online. I den forbindelse synes vi det er vigtigt at eleverne får en overvejelse over i hvilke situationer der er socialtacceptabelt at tage mobilen frem. Fakta er, at mobilen bliver en større og større del af den materielle kultur og at brugen/anvendelsen af den er med til at danne vores identitet. Materiel kultur handler således om betydningen af genstande og brugen af disse til markeringen af sociale og kulturelle forskelle. Vi har derfor valgt at arbejde med designprocessen. Vi vil gerne fremme elevernes samarbejde omkring designprocessen, deres feedback til hinanden, 3D modeller og teknikker der knytter sig til materialet træ. Målgruppen er 5. klasse. Forløbet kan placeres på et hvilket som helst tidspunkt af året, dog kan det være nødvendigt, at eleverne fra tidligere teknikarbejde er fortrolige med bearbejdning af forskellige hårde materialer.

Afsæt i fælles mål for håndværk og design

Design:
Ideudvikling: Eleven har viden om brug af informations- og inspirationskilder. Eleverne er på inspirationstur til Dansk designcenter og bliver ved opstart præsenteret for et oplæg, hvor forskellige mobil hvilesteder fremvises og formålet med produktet fortælles.
 Ideafprøvning: Eleven kan afprøve ideer i forhold til produkters form og funktion, ved at kunne udarbejde en mock-up af egen ide.
 Produktrealisering: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg og egne ideer. Eleven trækker på forudgående erfaringer i håndværk og design og indhenter viden om grundlæggende teknikker via den digitale database, hvor korte arbejdsvideoer viser forskellige teknikker. Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse, som de får gennem CPS-metoden og dens 7 trin.
 Evaluering: Eleven kan præsentere eget produkt, herunder ved digitale værktøjer af deres produktfremstilling trin for trin. Billeder tager de med deres elev-Ipads.
Håndværk og materialer:
Materialekombination og udtryk: Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk og har samtidig viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk, hvilket opnås gennem evaluering af besøget på Designmuseum Danmark.

Indledning:
Undervisningsforløbet er tilrettelagt til en 6. klasse med 22 elever med et to-lærer system. Eleverne har 3 klokketimer i træk og forløbet stræker sig over 8 gange. Emnet er hvilested til mobilen, hvor selve fokusset er design processen men også dannelsesaspektet i at eleverne skal lærer at kunne lægge mobilen fra sig. Eleverne arbejder ud fra CPS-metoden, da dens 7 trin overskueliggør progressionen i designprocessen. Eleverne skal opnå kompetence i ideudvikling, ideafprævning, produktrealisering og evaluering samt materialekendskab, materialeforarbejdning og materiale udtryk inden for materialet træ.
Egen forberedelse:
Her ses eget arbejde med materialer, teknikker, metoder og fremstilling af produkt i relation til emnet. Undersøgelse af undervisningsforløb hos Designmuseum Danmark, som vi vil benytte os af i form af en ekskursion ses herunder:




Skoletjeneste Design museum Danmark




     
Catharinas mobilholder/hvilested                    Peggys mobilholder/hvilested





Min færdig mobil og penneholder. Hullerne er lakeret med pink neglelak. Huldybden er lavet ens ved at markere dybden på borret med et stykke malertape.









Hullet laves dybere






Der arbejdes med stemmejernet i lige linjer for at få skåret hul på barken, så denne ikke flækker.






Klodsen spændes op i høvlbænken med reststykker af krydsfiner for at beskytte barken i mod mærker. Der tegnes op på klodsen hvor hullet til mobilen skal laves.



Arbejdet forberedes. Træklods som er en halveret stamme, stemmejern og kølle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar