Håndværk og design
- Refleksioner over faget
Indledning
Hvis man læser i fagets formål bliver det allerede tydeligt at det er et
fag der handler om praktiske håndværksmæssige erfaringer og kompetencer, men
også det sanselige, æstetiske og funktionelle skal bringes i spil. Eleverne
skal udvikle deres evne til at å fra idé til færdigt produkt og samtidig gennem
disse processer styrkes deres innovative og entreprenante kompetencer.
Refleksioner over centrale emner fra faget fædigheds- og vidensmål.
Fagformål
Fagformål
Eleverne skal i faget
håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle
håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter
med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden
og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem
praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ
og metal. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer.
Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne.
Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.
(www.emu.dk )
Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne.
Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.
(www.emu.dk )
Fagets berettigelse i 2015
I nyere empirisk forskning viser klar sammenhæng mellem at de børn
der blev undervist i kreative fag som musik, drama, dansk og billedkunst
klarede sig bedre end kontrolgruppen der fik lidt eller slet ingen undervisning
i disse fag.
Professor Catteral, University of Callifornia har fulgt 12.000 skolebørn i
12 år.
Kvaliteten og volumen af disse fag er ikke ligegyldig. Barnford fra
University of arts, London, har i sin meget omfattende UNESCO-undersøgelse (i
60 lande) af kvalitet og effekt af undervisningen i de æstetiske fag påvist at
undervisningen skal være god. Hun har endvidere påvist at undervisningen skal
have en vis volumen og frekvens for at påvike børnenes læring.
Fem timers undervisning i æstetiske fag om ugen på alle klassetrin er
Barnfords anbefaling. Barnford har påvist at undervisning i de æsteriske bla
fremmer børnenes tilegnelse af sproglig literacy og at de lande hvor børnene
har flere æstetiske fag er der hvor børnene klarer sig bedst i matematik,
læsning og naturfag som jo er klassiske PISA fag.
(“Literacy
kan betegnes som vores ressourcer og færdigheder i at afkode, forstå og anvende
tegn. Det være sig lige fra bogstaver og tal til grafer, ikoner og symboler.” http://www.videnomlaesning.dk )
DPU (2015:7)
Denne faglige styrkelse af elevernes læringspotentiale i de øvrige, mere
boglige fag samt fastholdesen af vores materielle kultur er vigtige argumenter
for at fastholde de æstetiske fag i skolen.
Materiel kultur
Er vores håndværkskultur ved at blive erstattet af elektroniske artefakter?
Er vores håndværkskultur ved at blive erstattet af elektroniske artefakter?
Vi har som faglærere i et kuturbærende fag et ansvar for at være med at at
fastholde vores håndværkskultur.
I fagformålet står at “...eleverne skal opleve glæde ved at arbejde med hænderne” (UVM Fagformål stk 2), denne glæde ved at arbejde med hænderne skulle også gerne udmønte sig i en glæde for de færdige produkter. Ved at fremme denne glæde ved håndlavede artefakter, vil vores håndvækskultur i en vis grad kunne videreføres.
I fagformålet står at “...eleverne skal opleve glæde ved at arbejde med hænderne” (UVM Fagformål stk 2), denne glæde ved at arbejde med hænderne skulle også gerne udmønte sig i en glæde for de færdige produkter. Ved at fremme denne glæde ved håndlavede artefakter, vil vores håndvækskultur i en vis grad kunne videreføres.
Udfordringen vil være, at vi ikke længere anvender de forskellige håndværk
og teknikker af nødvendighed for at fremstille uundværlige
hverdagsbrugsgenstande, men i højere og højere grad som genstande for
identitetsdannelse. Derudover er der også en søgen tilbage til den ro og
fordybelse som en del håndværksteknikker byder på. Denne glæde ved at lave
noget med hænderne og finde ro og fordybelse i håndværket samt glæden over at
kunne bruge eller bære disse artefakter som en del af vor identitet og udtryk
for vor personlighed, vil gøre at håndværkskulturen vil bestå.
(Artefakt: Ethvert objekt eller proces, som er resultatet af menneskelig aktivitet. http://da.wikipedia.org/wiki/Artefakt )
Økonomi
Hvordan får vi arbejdet med faget under de smalle økonomiske rammer der er?
Bæredygtigt design?
Det er vigtig at eleverne får en forståelse for, at kunne formindske,
genanvende og genbruge, ikke kun med henblik på at kunne skabe, designe og
producere i håndværk og design, men generelt i livet er det en vigtig
forståelse at have, at det ikke bare er køb og smid ud. Det er vigtigt at
eleverne får en bredere forståelse for, at tingene kommer et sted fra og der
bliver brugt mange resurser på at producere en vare.
Det er også en vigtig ting i selve designprocessen at elever kan udtænke
nye designs med de redskaber der er til rådighed, samt at skolerne ikke har
uanede midler til rådighed, tværtimod er der mange skoler der har et stramt
budget og da det er de store fag som dansk, matematik og naturvidenskab der
bliver lagt vægt på i elevernes fremtid, vil det være de små fag der bliver
skåret økonomisk ned på.
Men man skal se det fra den positive side, og finde nye udfordringer også
for læreren i at kunne skabe og kreere og finde muligheder, inden for de rammer
der er sat.
Erfaringsbaseret læring
Ifølge Stig Pedersen ( tidligere lektor ved ucc.) var hovedformålet med det
der før hed håndarbejde og sløjd, at eleverne fik produceret færdige produkter.
Stig Pedersen der har været med til at skabe den nye reform, mener at ved de
nye ændringer vil eleverne få flere muligheder for, at arbejde i forskellige
materialer og få flere teknikker og at dette vil give de praktiske fag en
højere status.
Hvis man ser på de andre nordiske lande har de håndværksmæssige fag haft en
højere status end den har i Danmark hvor de har været betragtet som hobbyfag.
Der bliver de praktiske fag, selvom det er fag hvor man “lærer med hænderne”
betragtet som læringsfag på samme højde som de mere boglige fag.
Stig Pedersen mener at det at eleverne får hele forløbet med bla. ved selv
at skulle starte helt fra bunden af bla. ved selv at skulle fælde et træ vil
give eleverne en anden forståelse for materialerne. Stig Pedersen mener også at
de håndværksmæssig fag rent didaktisk, skal være fag hvor man har mulighed for
at blive beskidt og hvor der er mulighed for at mislykkedes da de
håndværksmæssige fag jo handler om stoflighed, sanselighed og kropslighed. Der
er noget alle børn skal have mulighed for at skabe kendskab til.
Undervisningsminister Christine Antorini mener at eleverne igennem de
praktiske fag vil få et kendskab til processen fra ide til udvikling og at det
vil motivere de unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Evaluering i Håndværk & design
Evaluering i Håndværk & design vil hovedsagelig været formativ. Det er
elevernes hypoteser, observationer, afprøvninger og erfaringer der er en vigtig
del af læreprocessen, mere end det er de specifikke resultater, der fokuseres
på. Selvfølgelig er det færdig produkt også i fokus, men evalueringen synes
stadig at være mere formativ end summativ, da der reelt ikke er noget rigtig og
forkert i feks en designopgave. I forhold til arbejdet med en teknik, kan
evalueringen dog godt være summativ, hvor man sammen med eleverne vurdere kvaliteten
af arbejdet udført med den specifikke teknik. Der kan i faget med fordel
arbejdes med dynamiske evalueringsværktøjer. Eleverne kan notere i deres logbog
som kan være en del af en Portfolio. I de større klasser kan eleverne endvidere
benytte sig af digitale evalueringsværktøjer som eks. en Blog. De forskellige
evalueringsværktøjer kan anvendes individuelt eller i grupper eller teams. En
fast arbejdsgruppe kan eks. have en fælles Blog. Som individuelle
evalueringsværktøjer er specielt Portfolio og Blogs med til at højne elevernes
evne til vurdering og selvevaluering.
Konklusion/perspektivering
I håndværk & design er det et vigtig element i planlægningen af undervisningen at få frigjort sig selv som ressource. Dette feks. kan gøres ved at oplæg og introduktioner er filmet og eleverne kan evt se dette hjemmefra (Flipped Classroom). I selve undervisningslektionen er der mulighed for at lave et kortere oplæg hvor feks teknikken vises igen (det er vigtigt også at se teknikken vist i virkeligheden). Eleverne har mulighed for at se videoen igen på deres Ipads i mens de begynder det praktiske arbejde. Forskellige teknikker eller praktiske ting, feks. trådning af symaskinen, skitse til arbejdstegning, spænde ting op i høvlbænken mm. kan også ligge klar som små videoklip som eleven kan støtte sig til, når de begynder på noget nyt eller går i stå undervejs. Det kan også være en fordel at eleverne arbejder i elevteams. Faste grupper der i en længerevarende periode arbejder sammen om visse ting og ellers støtter og hjælper hinanden hvis de går i stå.
I håndværk & design er det et vigtig element i planlægningen af undervisningen at få frigjort sig selv som ressource. Dette feks. kan gøres ved at oplæg og introduktioner er filmet og eleverne kan evt se dette hjemmefra (Flipped Classroom). I selve undervisningslektionen er der mulighed for at lave et kortere oplæg hvor feks teknikken vises igen (det er vigtigt også at se teknikken vist i virkeligheden). Eleverne har mulighed for at se videoen igen på deres Ipads i mens de begynder det praktiske arbejde. Forskellige teknikker eller praktiske ting, feks. trådning af symaskinen, skitse til arbejdstegning, spænde ting op i høvlbænken mm. kan også ligge klar som små videoklip som eleven kan støtte sig til, når de begynder på noget nyt eller går i stå undervejs. Det kan også være en fordel at eleverne arbejder i elevteams. Faste grupper der i en længerevarende periode arbejder sammen om visse ting og ellers støtter og hjælper hinanden hvis de går i stå.
Elever der er særligt dygtige eller hurtige til at udføre deres opgaver
tilfredsstillende, kan præsenteres for de næste nye teknik/arbejdsmetode
således at de når teknikken præsenteres allerede er et skridt foran. På denne
måde kan de virke som mentorer for deres gruppemedlemmer og de andre elever.
Gennem selv at skulle forklare eller vise en teknik, opnår disse elever selv en
dybere forståelse af teknik/arbejdsmetode.
Gennem disse og evt andre tiltag er det muligt at frigøre sig selv som
ressource så man har mulighed for at stilladsere, hjælpe videre og forklare der
hvor der virkelig er brug for det.
Blaaggard maj 2015, Peggy Schachtschabel, bk13d153 & Rikke Bostrup Voss,
b12d0941
Litteratur
Institut for uddannelse og pædagogik, DPU (2015) Asterisk nr. 73,
Æstetik og læring. København
Nielsen, Knud Holt. (2013) Asterisk nr. 68, Vi lærer også med hænderne.
Web
Literacy lokaliseret d. 5. maj 2015 på:
Fagformål Håndværk & design lokaliseret d. 5 . maj 2015 på:
Flippede Classroom lokaliseret d. 5. maj 2015 på:
http://www.slu.edu/cttl/resources/teaching-tips-and-resources/flipped-classroom-resources
Ingen kommentarer:
Send en kommentar