Lad der blive lys - Lampe i akryl

Lampe i formbøjet akryl

Færdig lampe med lyskæde med hvide pære og batteri.

Færdig lampe med lyskæde med røde pære og batteri.

Lampen ophæng består af to færdigkøbte metalhjørner. Hullet er savet op med en nedstryger, så det får nøglehulsfacon. Det gør at beslaget kan glide ned over to skruer der er monteret på væggen.

Vores udstilling.

Den færdigbøjede lampe.

Formbøjning af den opvarmede akryl over en plastikdunk.

Akrylen opvarmes 5 min på glat underlag i ovnen ved 200 grader.

Udsavning af profilen på dekupørsav.

Konstruktion og afprøvning og skabelon.

Moodboard med materialer og former. Det er en lampe der skal bruges til hyggebelysning og den skal laves i akryl.

Forskellige ideer skitseres og diskuteres.

Mindmap over "Lampe"

Flet på skammet

Skammel i frisk træ med flet

Den færdige skammel fra siden.

Den færdige skammel oppefra.

Ved de sidste par omgange skubbes garnet forsigtigt ned med spidsen af en saks.

Ved de sidste par omgange skubbes garnet forsigtigt ned med spidsen af en saks.

Nu kan slæden ikke længere komme igennem hullet i midten og garnet kvejles til et lille bundt i stedet.

Slæden kan lige glide gennem hullet i flettet.

Der bindes et råbåndsknob på undersiden af flettet og knuden gemmes ind i flettet.

Rullen med garn er nu for stor til at komme igennem hullet i midten af flettet og der garnet vikles derfor op på en slæde.

Der arbejdes videre. Der går mange meter garn til.

Fletningen startet op.

Den færdige skammel i friskt og tørt træ, klar til at flette på.

Klassisk stoleflet. Billede fra www.detydre.dk

 

Papirgarn 3,5 mm. Billeder fra www.stoleflet.dk

Skammel i friskt og tøret træ

Skammel i friskt og tørret træ

'

Geriljabroderi

Broderede skilte med venlige henstilliger

Broderi

1      Bogstaverne tegnes på ternet papir.

2   Der tælles op, hvor stort et felt, bogstaverne kommer til at fylde, og feltet markeres med ri-tråde.

3   Der sys farveprøver.

4 Alle de turkise konturer sys først.

5 Bogstaverne fyldes ud.

6Arbejdet presses.

7Stoffet spændes op over et (gammelt mislykket) maleri. Der sys tråde lodret og vandret bagpå for at holde stoffet på plads.

8 Der fjernes et lille stykke stof i hjørnet, så det ikke bliver for klodset. 

9 Hjørnerne sys.

1Arbejdet skrues fast i rammen.   

Håndværk og design - Refleksioner over faget

Håndværk og design

• Refleksioner over faget

Indledning

Hvis man læser i fagets formål bliver det allerede tydeligt at det er et fag der handler om praktiske håndværksmæssige erfaringer og kompetencer, men også det sanselige, æstetiske og funktionelle skal bringes i spil. Eleverne skal udvikle deres evne til at å fra idé til færdigt produkt og samtidig gennem disse processer styrkes deres innovative og entreprenante kompetencer.

Refleksioner over centrale emner fra faget fædigheds- og vidensmål.

Fagformål

Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer.
Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne.
Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.
(www.emu.dk )

Fagets berettigelse i 2015

I nyere empirisk forskning viser klar sammenhæng mellem at de børn der blev undervist i kreative fag som musik, drama, dansk og billedkunst klarede sig bedre end kontrolgruppen der fik lidt eller slet ingen undervisning i disse fag.

Professor Catteral, University of Callifornia har fulgt 12.000 skolebørn i 12 år.

Kvaliteten og volumen af disse fag er ikke ligegyldig. Barnford fra University of arts, London, har i sin meget omfattende UNESCO-undersøgelse (i 60 lande) af kvalitet og effekt af undervisningen i de æstetiske fag påvist at undervisningen skal være god. Hun har endvidere påvist at undervisningen skal have en vis volumen og frekvens for at påvike børnenes læring.

Fem timers undervisning i æstetiske fag om ugen på alle klassetrin er Barnfords anbefaling. Barnford har påvist at undervisning i de æsteriske bla fremmer børnenes tilegnelse af sproglig literacy og at de lande hvor børnene har flere æstetiske fag er der hvor børnene klarer sig bedst i matematik, læsning og naturfag som jo er klassiske PISA fag.

(“Literacy kan betegnes som vores ressourcer og færdigheder i at afkode, forstå og anvende tegn. Det være sig lige fra bogstaver og tal til grafer, ikoner og symboler.” http://www.videnomlaesning.dk )

DPU (2015:7)

Denne faglige styrkelse af elevernes læringspotentiale i de øvrige, mere boglige fag samt fastholdesen af vores materielle kultur er vigtige argumenter for at fastholde de æstetiske fag i skolen.

Materiel kultur
Er vores håndværkskultur ved at blive erstattet af elektroniske artefakter?

Vi har som faglærere i et kuturbærende fag et ansvar for at være med at at fastholde vores håndværkskultur.
I fagformålet står at “...eleverne skal opleve glæde ved at arbejde med hænderne” (UVM Fagformål stk 2), denne glæde ved at arbejde med hænderne skulle også gerne udmønte sig i en glæde for de færdige produkter. Ved at fremme denne glæde ved håndlavede artefakter, vil vores håndvækskultur i en vis grad kunne videreføres.

Udfordringen vil være, at vi ikke længere anvender de forskellige håndværk og teknikker af nødvendighed for at fremstille uundværlige hverdagsbrugsgenstande, men i højere og højere grad som genstande for identitetsdannelse. Derudover er der også en søgen tilbage til den ro og fordybelse som en del håndværksteknikker byder på. Denne glæde ved at lave noget med hænderne og finde ro og fordybelse i håndværket samt glæden over at kunne bruge eller bære disse artefakter som en del af vor identitet og udtryk for vor personlighed, vil gøre at håndværkskulturen vil bestå.

(Artefakt: Ethvert objekt eller proces, som er resultatet af menneskelig aktivitet. http://da.wikipedia.org/wiki/Artefakt )

  Økonomi

Hvordan får vi arbejdet med faget under de smalle økonomiske rammer der er? Bæredygtigt design?

Det er vigtig at eleverne får en forståelse for, at kunne formindske, genanvende og genbruge, ikke kun med henblik på at kunne skabe, designe og producere i håndværk og design, men generelt i livet er det en vigtig forståelse at have, at det ikke bare er køb og smid ud. Det er vigtigt at eleverne får en bredere forståelse for, at tingene kommer et sted fra og der bliver brugt mange resurser på at producere en vare.  

Det er også en vigtig ting i selve designprocessen at elever kan udtænke nye designs med de redskaber der er til rådighed, samt at skolerne ikke har uanede midler til rådighed, tværtimod er der mange skoler der har et stramt budget og da det er de store fag som dansk, matematik og naturvidenskab der bliver lagt vægt på i elevernes fremtid, vil det være de små fag der bliver skåret økonomisk ned på.

Men man skal se det fra den positive side, og finde nye udfordringer også for læreren i at kunne skabe og kreere og finde muligheder, inden for de rammer der er sat.

Erfaringsbaseret læring

Ifølge Stig Pedersen ( tidligere lektor ved ucc.) var hovedformålet med det der før hed håndarbejde og sløjd, at eleverne fik produceret færdige produkter. Stig Pedersen der har været med til at skabe den nye reform, mener at ved de nye ændringer vil eleverne få flere muligheder for, at arbejde i forskellige materialer og få flere teknikker og at dette vil give de praktiske fag en højere status.

Hvis man ser på de andre nordiske lande har de håndværksmæssige fag haft en højere status end den har i Danmark hvor de har været betragtet som hobbyfag. Der bliver de praktiske fag, selvom det er fag hvor man “lærer med hænderne” betragtet som læringsfag på samme højde som de mere boglige fag.

Stig Pedersen mener at det at eleverne får hele forløbet med bla. ved selv at skulle starte helt fra bunden af bla. ved selv at skulle fælde et træ vil give eleverne en anden forståelse for materialerne. Stig Pedersen mener også at de håndværksmæssig fag rent didaktisk, skal være fag hvor man har mulighed for at blive beskidt og hvor der er mulighed for at mislykkedes da de håndværksmæssige fag jo handler om stoflighed, sanselighed og kropslighed. Der er noget alle børn skal have mulighed for at skabe kendskab til.

Undervisningsminister Christine Antorini mener at eleverne igennem de praktiske fag vil få et kendskab til processen fra ide til udvikling og at det vil motivere de unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Evaluering i Håndværk & design

Evaluering i Håndværk & design vil hovedsagelig været formativ. Det er elevernes hypoteser, observationer, afprøvninger og erfaringer der er en vigtig del af læreprocessen, mere end det er de specifikke resultater, der fokuseres på. Selvfølgelig er det færdig produkt også i fokus, men evalueringen synes stadig at være mere formativ end summativ, da der reelt ikke er noget rigtig og forkert i feks en designopgave. I forhold til arbejdet med en teknik, kan evalueringen dog godt være summativ, hvor man sammen med eleverne vurdere kvaliteten af arbejdet udført med den specifikke teknik. Der kan i faget med fordel arbejdes med dynamiske evalueringsværktøjer. Eleverne kan notere i deres logbog som kan være en del af en Portfolio. I de større klasser kan eleverne endvidere benytte sig af digitale evalueringsværktøjer som eks. en Blog. De forskellige evalueringsværktøjer kan anvendes individuelt eller i grupper eller teams. En fast arbejdsgruppe kan eks. have en fælles Blog. Som individuelle evalueringsværktøjer er specielt Portfolio og Blogs med til at højne elevernes evne til vurdering og selvevaluering.

Konklusion/perspektivering
I håndværk & design er det et vigtig element i planlægningen af undervisningen at få frigjort sig selv som ressource. Dette feks. kan gøres ved at oplæg og introduktioner er filmet og eleverne kan evt se dette hjemmefra (Flipped Classroom). I selve undervisningslektionen er der mulighed for at lave et kortere oplæg hvor feks teknikken vises igen (det er vigtigt også at se teknikken vist i virkeligheden). Eleverne har mulighed for at se videoen igen på deres Ipads i mens de begynder det praktiske arbejde. Forskellige teknikker eller praktiske ting, feks. trådning af symaskinen, skitse til arbejdstegning, spænde ting op i høvlbænken mm. kan også ligge klar som små videoklip som eleven kan støtte sig til, når de begynder på noget nyt eller går i stå undervejs. Det kan også være en fordel at eleverne arbejder i elevteams. Faste grupper der i en længerevarende periode arbejder sammen om visse ting og ellers støtter og hjælper hinanden hvis de går i stå.

Elever der er særligt dygtige eller hurtige til at udføre deres opgaver tilfredsstillende, kan præsenteres for de næste nye teknik/arbejdsmetode således at de når teknikken præsenteres allerede er et skridt foran. På denne måde kan de virke som mentorer for deres gruppemedlemmer og de andre elever. Gennem selv at skulle forklare eller vise en teknik, opnår disse elever selv en dybere forståelse af teknik/arbejdsmetode.

Gennem disse og evt andre tiltag er det muligt at frigøre sig selv som ressource så man har mulighed for at stilladsere, hjælpe videre og forklare der hvor der virkelig er brug for det.

 Blaaggard maj 2015, Peggy Schachtschabel, bk13d153 & Rikke Bostrup Voss, b12d0941

Litteratur

Institut for uddannelse og pædagogik, DPU (2015) Asterisk nr. 73, Æstetik og læring. København

Nielsen, Knud Holt. (2013) Asterisk nr. 68, Vi lærer også med hænderne.

Web

Literacy lokaliseret d. 5. maj 2015 på:

http://www.videnomlaesning.dk/tidsskrifter/nr-12-literacy/

Fagformål Håndværk & design lokaliseret d. 5 . maj 2015 på:

http://www.emu.dk/modul/h%C3%A5ndv%C3%A6rk-og-design-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning

Flippede Classroom lokaliseret d. 5. maj 2015 på:
http://www.slu.edu/cttl/resources/teaching-tips-and-resources/flipped-classroom-resources

Metalarbejde

Færdigt armbånd af kobbertråde i piskeflet.

Metalarbejde

Sølvsmykker støbes somregel. 

Man udarbejder en original med alle detaljerne i et hårdt plastikmateriale. Når denne er færdig.....siliconeform. I denne form støbes det antal man ønsker af den færdige ringe i en hård vokstype. Disse voksringe støbes herefter ind i en gipsform. Formen op varmes langsomt op, så voksen smelter og løber ud.

Denne ståbemetode kaldes Cire perdue

Bronze 90% Cu - 10% Sn

Arbejde med metaltråd af sølv

Ringen bliver mindre når man bøjer den fordi at indersiden bliver presset lidt sammen.

Ringstørrelse på 2 x diameter på sølvtråden.

Piskeflet

Det færdige armbånd. Enderne er klippet af og der er lavet en afslutning med et buet forsølvet rør. Enderne er limet fast i det forsølvede rør med to-komponent lim (F.eks Epoxy)

Enderne saves af og længden tilpasses.

Der er kommet længde på arbejdet.

1. Man tager den yderste højre tråd og trækker den over midt i mellem de de fire venstre tråde (midt i mellem, så der er to tråde på hver side), herefter fører man tråden bagom de to venstre tråde og placere den derefter inderst i den højre side. Tråden har altså skiftet plads fra yderst til inderst.

2. Man tager nu den yderste benstre tråd og trækker den over midt i mellem de de fire højre tråde (midt i mellem, så der er to tråde på hver side), herefter fører man tråden bagom de to højre tråde og placere den derefter inderst i den venstre side. Tråden har altså skiftet plads fra yderst til inderst.

3. man forsætter med 1 og 2 indtil den ønskede længde (plus lidt til ender) er nået. Det er vigtigt at holde rytme i arbejdet og koncentrere sig, da det ellers bliver uens.

Der er sat malertape på de fire højre tråde. På den måde kan man både se forskel på de højre og venstre tråde, men også mærke forskel mens tråden glider gennem håneden når man fletter.

Opstart piskeflet. Fire tråde med dobbelt længde bøjes på midten så der nu er 8 tråde. Når man bestemmer længden på trådene skal man huske at lægge lidt til i forhold til den ønskede længde på det færdige arbejde, da arbejdet "kryber" undervejs. Det sker fordi at der bruges af længden til at skabe bredde på arbejdet også.

Modulafslutning 2. modul

Lad mobilen hvile - Modulafslutning 2. modul

Som modulafslutning skal vi løbende dokumentere en digital porefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesserne, teknikkerne samt produktet. Refleksioner med inddragelse af relevant teori i f.h.t. arbejdet med modulets fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres ligeledes. Ydermere skal vi planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold og gennemføre dele heraf på holdet. Her vil vi vise intro opstarten af forløbet, se to film i denne forbindelse og indgå i en fælles diskussion. Herunder udarbejdes der også et undervisningsmateriale, som præsenteres på den digitale portfolio. Jeg har udarbejdet modulafslutningen i samarbejde med Peggy og Rikke.

Valg af emne og kobling til den materielle kultur

I takt med den digitale udvikling, bruger vi flere og flere timer på at være online. I den forbindelse synes vi det er vigtigt at eleverne får en overvejelse over i hvilke situationer der er socialtacceptabelt at tage mobilen frem. Fakta er, at mobilen bliver en større og større del af den materielle kultur og at brugen/anvendelsen af den er med til at danne vores identitet. Materiel kultur handler således om betydningen af genstande og brugen af disse til markeringen af sociale og kulturelle forskelle. Vi har derfor valgt at arbejde med designprocessen. Vi vil gerne fremme elevernes samarbejde omkring designprocessen, deres feedback til hinanden, 3D modeller og teknikker der knytter sig til materialet træ. Målgruppen er 5. klasse. Forløbet kan placeres på et hvilket som helst tidspunkt af året, dog kan det være nødvendigt, at eleverne fra tidligere teknikarbejde er fortrolige med bearbejdning af forskellige hårde materialer.

Afsæt i fælles mål for håndværk og design

Design:

Ideudvikling: Eleven har viden om brug af informations- og inspirationskilder. Eleverne er på inspirationstur til Dansk designcenter og bliver ved opstart præsenteret for et oplæg, hvor forskellige mobil hvilesteder fremvises og formålet med produktet fortælles.

 Ideafprøvning: Eleven kan afprøve ideer i forhold til produkters form og funktion, ved at kunne udarbejde en mock-up af egen ide.

 Produktrealisering: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg og egne ideer. Eleven trækker på forudgående erfaringer i håndværk og design og indhenter viden om grundlæggende teknikker via den digitale database, hvor korte arbejdsvideoer viser forskellige teknikker. Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse, som de får gennem CPS-metoden og dens 7 trin.

 Evaluering: Eleven kan præsentere eget produkt, herunder ved digitale værktøjer af deres produktfremstilling trin for trin. Billeder tager de med deres elev-Ipads.

Håndværk og materialer:

Materialekombination og udtryk: Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk og har samtidig viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk, hvilket opnås gennem evaluering af besøget på Designmuseum Danmark.

Indledning:

Undervisningsforløbet er tilrettelagt til en 6. klasse med 22 elever med et to-lærer system. Eleverne har 3 klokketimer i træk og forløbet stræker sig over 8 gange. Emnet er hvilested til mobilen, hvor selve fokusset er design processen men også dannelsesaspektet i at eleverne skal lærer at kunne lægge mobilen fra sig. Eleverne arbejder ud fra CPS-metoden, da dens 7 trin overskueliggør progressionen i designprocessen. Eleverne skal opnå kompetence i ideudvikling, ideafprævning, produktrealisering og evaluering samt materialekendskab, materialeforarbejdning og materiale udtryk inden for materialet træ.

Egen forberedelse:

Her ses eget arbejde med materialer, teknikker, metoder og fremstilling af produkt i relation til emnet. Undersøgelse af undervisningsforløb hos Designmuseum Danmark, som vi vil benytte os af i form af en ekskursion ses herunder:

Skoletjeneste Design museum Danmark

     
Catharinas mobilholder/hvilested                    Peggys mobilholder/hvilested

Min færdig mobil og penneholder. Hullerne er lakeret med pink neglelak. Huldybden er lavet ens ved at markere dybden på borret med et stykke malertape.









Hullet laves dybere






Der arbejdes med stemmejernet i lige linjer for at få skåret hul på barken, så denne ikke flækker.






Klodsen spændes op i høvlbænken med reststykker af krydsfiner for at beskytte barken i mod mærker. Der tegnes op på klodsen hvor hullet til mobilen skal laves.



Arbejdet forberedes. Træklods som er en halveret stamme, stemmejern og kølle.